Fuglekasser

Stærene i Nørre Aaby

Oprettet d.

Gennem tiden har Nørre Aaby dannet ramme om familieliv, fritidsliv og forretningsliv. Og nu også fugleliv.

Stærekasserne, der er fordelt over hele byen, er malet i farver, der repræsenterer
Nørre Aabys bærende elementer:

Åen, der har givet byen sit navn.
Banen, der har fået byen til at vokse.

Fra “Rederiget” til “Stæreslottet”

De i alt 16 stærepæle har forskellige navne – mest for stærenes egen skyld, så de bedre kan huske, hvor de boede sidste år. Men også for din oplevelses skyld.

Ud over de 16 stærepæle vil du rundt omkring i byen også se 20 lavere pæle med flere farverige fuglekasser. Her nyder øvrige fugle godt af gæstfriheden i Nørre Aaby. Samlet set rummer alle pælene knap 300 trygge hjem med reder, hvor der i gennemsnit lægges 4-6 æg pr. kuld. Det er således ikke så få fugleunger, der får Nørre Aaby som hjemsted hvert år.