Nyt lokaludvalg for Nørre Aaby

Oprettet d.

Årsmøde i Lokaludvalget for Nørre Aaby

Et nyt og engageret lokaludvalg blev valgt på generalforsamlingen i onsdags den 1. februar 2023, som blev afholdt i samlingssalen på Nørre Aaby Skole.

Lokaludvalget for Nørre Aaby består nu af i alt 10 aktive personer med interesse for og lyst til at skabe udvikling i Nørre Aaby. Se hvem vi er her – Nørre Aaby Lokaludvalg_feb_2023

Hvis I har spørgsmål eller forslag/ideer til lokaludvalget kan vi kontaktes på lokaludvalget@noerreaaby.dk. Følg også med på www.noerreaaby.dk, hvor medlemmerne af bestyrelsen snart vil blive opdateret.

Hvad er et lokaludvalg?
I Middelfart Kommune er der 12 lokaludvalg, hvor der blandt andet sidder aktive borgere, foreningsrepræsentanter og repræsentanter for erhvervs- og forretningslivet. Alle med det mål for øje at medvirke til at skabe udvikling i og af deres lokalsamfund gennem fælles indsats, og gennem samarbejde med de øvrige lokalråd og Middelfart Kommune.

Lokalrådet er hele lokalsamfundets råd og er et åbent og demokratisk forum med åbne møder, hvor alle kan deltage og alle kan komme til orde.

Hvert år afholdes en årlig generalforsamling/årsmøde, der typisk afholdes i årets første kvartal. Her vælger de fremmødte borgere medlemmerne til lokalrådets bestyrelse, der består af op til 7 bestyrelsesmedlemmer plus suppleanter.