Historie

Historie2018-11-15T14:30:03+00:00

Nørre Aaby har historiske lighedspunkter med hovedstaden på den jyske hede Herning ved, at byen for alvor er vokset frem til en større by med den nye jernbanes etablering midt i forrige århundrede. Både for Herning og Nørre Aaby har de nye jernbaneskinner haft stor indvirkning, omend i forskellig grad. Før jernbanen kom til vores område på Vestfyn, var der kun en lille gruppe indbyggere omkring kirken i Nørre Aaby, og Byllerup var dengang en større landsby end Ouby, som stedet hed i starten.

Byens navn

Helt tilbage i tidlig Middelalder fik den lille by og stedet nemlig sit navn fra den brusende flod, Ouby, der løb forbi her, og som i dag kaldes Viby å. I Valdemars jordebog fra 1231 kaldtes området, som nævnt Ouby, opkaldt efter åen. Byens navn Ouby bliver med tidens sprogændringer til Aaby, og Nørre kom til for et par århundreder siden, da flere byer på Fyn havde fået samme navn.

Kongsgården ved Ouby å

Valdemar Atterdag havde en Kongsgård som lå, hvor adressen Kongeløkken 18 ligger i dag. Dengang gik der en bred fjordarm fra Båringvig helt ind i den lave eng nord for Kærby, og en større flod fortsatte så videre forbi Ouby og ud i Lillebælt ved Svinø. Floden var så bred og dyb, at større skibe kunne sejle igennem her, og derfor også lægge til ved Kongsgården i Ouby. Navnet Båringvad lige øst for Nørre Aaby vidner om et muligt overfarts sted for borgere til fods eller på hest. Ved byggeriet af husene, og også Kirkevej 76, fandt man en stor mængde husrester fra Kongsgårdene. Man taler om Kongsgården, men der har faktisk været to firlængede gårde.

Et kongeskabt sogn

Da Kongsgårdeneblev bygget, var der ikke et sogn med gårde, der kunne høre under den nye Kongsgård. Derfor sørgede Valdemar for, at der blev taget områder med flere gårde fra de omkring liggende sogne, og på den måde blev Ouby Sogn skabt. Et kongeskabt sogn. Valdemar Atterdags folk boede på stedet, når kongen kom forbi. Han overnattede altid standsmæssigt hos adelen på Hindsgavl Slot.

Byens bebyggelser fra 1200 tallet frem til 1865

De fleste gårde og huse lå dengang spredt rundt om Nørre Aaby kirke, der var blevet bygget i en periode omkring 1200 tallet efter en endnu ældre trækirke. Kirkens beliggenhed skal ses i forbindelse med, at åen var sejlbar både fra nord og syd, og den var synlig på bakketoppen. Lige nord for åen blev Kongsgården placeret tæt på kirken. Kirken blev også Herredskirke, hvortil der ofte var knyttet Kongsgård, Herredsting og kagestrygningssted. Gadenavnene Kongsgårdsvej, Tingløkken, Kagvænget og Kagbanken vidner om denne historie. Tingstedet er også synligt. I slutningen af 1700 tallet havde der været 9 gårde og 20 huse i Nørre Aaby omkring kirken, og i 1844 var der 19 gårde og 23 huse, der alle havde et mindre jordtilliggende.

Befolkningstallet var i denne periode steget fra 157 til 278. ”Gammel” Nørre Aaby var ikke sognets største landsby, det var som nævnt Byllerup. Alligevel var den sognets centrum, fordi her var kirken og skolen. På trods af befolkningstilvæksten havde landsbyen bevaret sin middelalderlige karakter med en spredt bebyggelsesstruktur. (Ny) Nørre Aaby var nu på vej, som den by, der opstår med jernbanens komme og som bliver til stationsbyen Nørre Aaby. I dag skelner vi ikke mellem ”Gammel” Nørre Aaby og den nye stationsby – de er vokset sammen til en by.

Den fynske jernbane

Da den fynske jernbane kom forbi, blev stationen placeret en hel kilometer uden for Gammel Nørre Aaby, lige der, hvor der nu er en grillbar: ”Brokiosken” ved gangbroen. Sidenhen blev den nuværende og mere ”moderne” stationsbygning bygget. Dengang placerede man stationen én kilometer uden for byen på grund af larmen fra togene, og man havde slet ikke øje for dens betydning for udvikling af bysamfund. Den 7. september 1865 åbnedes ”Dronning Louises Jernbane”, der således fylder 150 år i 2015.

Nørre Aabys eksplosive vækst

I 1870 boede der 8 borgere i fire husstande i området ved stationen, i 1906 var der 495 borgere, og 5 år senere i 1911 boede der 973 borgere, altså en fordobling på 5 år fra 1906. Der var i hele denne periode kommet meget handel til, og der opstod flere større købmandsgårde omkring stationen, samt et hyggeligt gæstgiveri, senere Nørre Aaby hotel. Det er nu nedbrændt. Der var meget handel og spændende liv i Nørre Aaby allerede dengang. Nu var Nørre Aaby blevet den største stationsby mellem Nyborg og Middelfart, bortset fra Odense og handelslivet blomstrede, der i første halvdel af det 1900. århundrede.

Industriudviklingen sætter Nørre Aaby på landkortet

I samme periode opstod et større industrieventyr grundlagt af fabrikant Rasmus Andersen. Han startede en produktion af cykler i bygningen Østergade 30, og etablerede senere den store cykelfabrik Grand på Grandvej. Han blev også kendt for at bygge elværker. Over 100 blev det til i hele Danmark. Det gjorde byen landskendt. I Nørre Aaby byggede han i 1916 et elværk, men allerede i 1905 sendte han fra fabrikken strøm ud i nye gadelamper, som den første by på hele Vestfyn.

Med lys før Middelfart og med den voldsomme udvikling på fem år frem til 1911 blev der bygget købstadsagtigt ligesom i Middelfart. Flere steder kan man se denne periodes lidt overdrevne arkitektur, og den er et håndgribeligt bevis for den fremskridtstro, byen var præget af. Med en fortsættelse af udviklingskurven var det kun et spørgsmål om tid før Middelfart blev overhalet. Rasmus Andersen blev fra USA tilbudt licens på forhandling af Ford biler i Danmark. Han ville ikke bruge tiden på sådanne blikæsker. Det var ikke kun købmands- og virksomhedsudvikling, der gav mod på fremtiden, også på den åndelige side satte Nørre Aaby dagsordenen på Vestfyn.

Den åndelige vækkelse udsprang i Nørre Aaby

Nørre Aaby Efterskole var blevet dannet i 1896 på baggrund af en friskoles opstart. Denne efterskoles første forstander Olaf Nielsen startede ikke blot denne skole. Han var også med til at bygge landsdelens første og vigtigste forsamlingssted: Øvelseshuset ved Nørre Aaby Efterskole, der desværre er revet ned. Her samlede Olaf Nielsen landsdelens unge til gymnastik, skydning, foredrag og aftenskoleundervisning, ja sågar dans og kortspil. Det foregik i den grundtvigske friheds og udviklingsånd, som med andelsbevægelsen og venstres kamp for parlamentarisme fik andre konkrete manifestationer.

Denne nye mulighed for unge i byen blev, der ikke set på med glæde af den lokale indre missionske kreds, der også havde hjemme i Nørre Aaby. De havde allerede i 1880´erne etableret sig i egen bygning, og i 1907 blev et nyt missionshus Emaus bygget lige der, hvor biblioteket er beliggende lige nu. Det Grundtvigske Øvelseshus ved Efterskolen skulle udfordres af nye faciliteter til den indre missionske bevægelse. Den grundtvigske kreds med Olaf Nielsen i spidsen var dog for markant, og den store konfrontation kom aldrig til fuld udfoldelse. Det er sandsynligt, som så mange andre steder i Danmark, at denne modsætning medførte sociale og kulturelle skel mellem de religiøse kredse i den hurtigt voksende befolkning.

I 1897 oprettede Olaf Nielsen en særdeles kraftfuld ungdomsforening, der blev en af de største i hele Danmark. Og i 1903 var han med til at stifte en sammenslutning af disse nye ungdomsforeninger i Danmark, og Olaf Nielsen blev den første landsdækkende formand. Han var blevet kendt i bevægelsen for sin indsats og det blev en inspiration til lignende tiltag overalt i Danmark. Olaf Nielsen og Øvelseshuset var således det kulturelle og folkelige kraftcenter på hele Vestfyn med indflydelse mange steder i Danmark. Nørre Aaby sendte således først elektrisk lys ud i gaden, og senere tog de sig af det åndelige lys med frisind og udviklingstro til borgerne på Vestfyn.

Mange virksomheder starter op i byen

I forlængelse af denne periode etableres en lang række industriforetagender i Nørre Aaby. Foruden førnævnte Grand, med cykler og el, Nørre Aaby Konservesfabrik, J.P. Larsens Maskinsnedkeri og Listefabrik, Nørre Aaby Cementvarefabrik, Margarinefabrikken Dana, værktøjsfabrikken Chicago. I Nørre Aaby blev der således skabt en lang række gode arbejdspladser, og der var selvfølgelig en række direktører og ledende medarbejderstillinger i virksomhederne.

Socialdemokratiet bliver organiseret

1897 indbyder Socialdemokratisk forening til det første møde på Indslev Kro, og i starten var det ikke let at samle folk. Først ved sognerådsvalget i 1913 fik socialdemokraterne stemmer nok til at få en kandidat valgt, maltgører Lars Christian Larsen fra Aabylund. I perioden fik afholdte baller, høstfester, lotterispil op til jul og en række foredrag betydning for den begyndende organisering og opbakning til socialdemokraterne.

Fagforeninger erobrer indflydelse

De faglige organisationer i byen havde svært ved at vinde indpas i stationsbyens håndværksbedrifter og mindre industrielle virksomheder på grund af det tætte forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver. I 1914 etableres den første faglige forening på Grand og samme år oplevede byen sin første arbejdskamp. Først i 1916 kom det faglige gennembrud på den store industrivirksomhed Grand efter en række kampe. Dette år blev det moderne organisationssystem derfor endelig etableret i byen. Nørre Aaby, en driftig ny by på landet, var med den hurtige vækst blevet en industriby med arbejderklasse og borgerskab, ligesom i de større købstæder.

Borgerforeningen i Nørre Aaby

I Nørre Aaby etableres derfor tillige en borgerforening. Den bestod af de fleste af byens husstandsoverhoveder, men bestyrelsen domineredes især af de større erhvervsdrivende, folk i liberale erhverv og højere funktionærer. Der er ingen tvivl om, at borgerforeningen var en vigtig faktor i den interne samhandel i byen, og i samarbejdet mellem virksomhedsledere og ejere. Konkret havde Borgerforeningen også stor betydning for stationsbyens infrastruktur. Selvom tre store projekter, anlæggelsen af et vandværk, ophævelse af handelsrestriktioner og anlæggelse af Nordvest banen løb ud i sandet så lykkedes det med kloakering, anlæggelse af fortove, snekastning, damptromling af hovedgaderne, plantning af træer og nye gadeskilte.

Samtidig var Borgerforeningen også arrangør af baller, selskabelige aftener og den årlige julefest. Det gav også her opbakning og tilslutning. Hvor beboerne på landet tidligere, på trods af standsforskelle, i højere grad var integreret med hinanden i den samme interesse i landbruget, så er der mange indikationer på, at der i denne periode blev skabt en mere markant opdeling i befolkningen med industrisektorens indtog i byen.

En privat realskole og et privat plejehjem etableres

De forskellige nye grupperinger fik sandsynligvis energi til og øje for at udvikle deres egne institutioner, og det fik også betydning for byen. I 1896 var der således blevet oprettet en Realskole i huset Svinget 7, og den faglighed og kultur, der kom til at være i denne skoleform henvendte sig mest til de bedre stilledes børn. I midten af tresserne indviede man desuden et privat plejehjem Eisbjerghus i en periode, hvor det var blevet lidt mere almindeligt at ældre ikke kom på aftægt, men på plejehjem. Der var desuden sognets plejehjem, senere Kommunens Ældrecenter Kongshøjcentret. De ældre og deres pårørende fik derfor mulighed for at vælge mellem to institutioner til ældrebolig, og byens grupperinger afspejlede med stor sikkerhed den samme opdeling, som byen også bar præg af.

Modsætninger giver identitet og skaber liv

Den sogneby, der udviklede sig efter 1900 tallet og som senere blev kommune hovedstad i Nørre Aaby Kommune fra 1970 var derfor en by med synlige skel mellem lønarbejdere og borgerskab inkl. Funktionærer. Denne forskel sammenholdt med de religiøse forskelle på den anden side har uden tvivl haft betydning for byens udvikling. Det vigtigste var måske, at det gav energi til aktiviteter og manifestationer på gruppernes egne vegne til gavn for byen.

En stor boligforening med gode arbejderboliger blev tidligt etableret i Solvænget og senere i Bøgeparken. Vestfynshallerne blev, som en af de første på Fyn, etableret i slutningen af halvtredserne af en lang række markante personer og håndværkere, der tog sagen i egen hånd. De modsætninger, der var i byen gav energi til virketrang, sammenhold og fællesskab. På trods af forskelle har byen således også i mange år helt op til kommunalreformen i 2007 bygget på et nært samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet. Historien gav grobund for politisk sammenhold og politiske løsninger, der var afstemte i befolkningen.

Situationen frem til i dag

Der er en række virksomheder, der ikke eksisterer længere, men der er i Nørre Aaby stadig en lang række virksomheder store som små med arbejdspladser i egen by. Vestfynshallerne er blevet udbygget inden 2007 kommunalreformen: Nørre Aaby Skole er blevet moderniseret og Realskolen er stadig i god gænge. Kostskoleafdelingen på Realskolen er blevet til Viby Efterskole. Eisbjerghus Plejehjem blev i 1996 til Eisbjerghus Efterskole. Nørre Aaby Efterskole er stadig i fin stil ligesom Vesterdal Efterskole lidt uden for byen. Nørre Aaby er således en rigtig efterskole- og skoleby. Handelslivet er trængt, men der kommer dog nye butikker ind i mellem. Der er tre store dagligvarebutikker i byen. Foreningslivet i Nørre Aaby er i god form, og har i mange årtier fungeret som et godt tilbud til børn, unge og voksne og nu også mere og mere til ældre.